Her yder staten støtte til din efteruddannelse:
Staten yder særlig støtte til medarbejdere, hvis højeste afsluttede uddannelse er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Har du en højere uddannelse, som ikke har været brugt de seneste fem år, er du også berettiget til støtte.
VEU-godtgørelse – støtte til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Din arbejdsgiver kan søge og modtage VEU-godtgørelsen automatisk ved tilmelding til fx et AMU-kursus. Støtten går til dækning af dine lønudgifter og svarer til den højeste dagpengesats. Uddannelsesfonden kompenserer resten.
VEU-befordringstilskud – betaler din arbejdsgiver transportudgifter ifm. din uddannelse, kan arbejdsgiver søge VEU-befordringstilskud ved tilmelding til et AMU-kursus. Uddannelsesfonden kompenserer resten.
SVU-støtte – statens voksenuddannelsesstøtte kan søges til uddannelser på folkeskole- og gymnasialt niveau samt til videregående uddannelser. Din arbejdsgiver kan søge og modtage SVU-støtte. Uddannelsesfonden kompenserer resten.
Du kan læse mere om de forskellige tilskud på PensionDanmarks hjemmeside, når du vælger MUF-Funktionæroverenskomst i rullemenuen (link https://www.pension.dk/virksomhed/services/artikler/kurser-med-tilskud/).
Omstillingsfonden: Til og med 2021 er det muligt at søge støtte fra omstillingsfonden til akademi- og diplomuddannelser. Du skal ved tilmelding til den valgte uddannelse tage stilling til, om du er berettiget til støtte. Det er du, hvis du ikke har en kort videregående uddannelse i forvejen. Er du laborant med en ældre uddannelse (før 1992), kan du også søge støtte.
Omstillingsfonden dækker kun kursusgebyr.
Når du har fundet det kursus eller den uddannelse, som du vil i gang med og har aftalt det med din arbejdsgiver, er det arbejdsgiveren, der sender ansøgningen om de supplerende udgifter til Uddannelsesfonden.